Anja Ponchotrøje
Strikke-kit
Anja Ponchotrøje er en grovstrikket ponchotrøje, strikket på p. 7. Den har et bredt snit, og kan ses enten som en rummelig sweater eller en poncho med ærmer. Ponchotrøjen er strikket i farveskiftegarn, som er med til at give et spændende udtryk. Den store krave gør den lidt ekstra hyggelig. Der er strikket skrå skulder, og pga. trøjens bredde sættes ærmerne til lige over albuen. Ryg og forstykke er strikket i kvadratiske felter, som strikkes sammen undervejs - felterne strikkes skiftevis lodret og vandret. Farveskiftegarnet kommer på denne måde frem på smukkeste vis. Eneste egentlige montering er ærme- og sidesømme. Pga. sit rummelige snit, kan Ponchotrøjen anvendes på rigtig mange måder, både til hygge ude eller inde, som overtøj eller blot som almindelig sweater.
Størrelse: One Size
Mål:
Bredde: 72cm
Længde: 56cm
Ærme: 32cm
Vejledende Pinde: Pinde 7
Materialer: 600g 2-trådet farveskiftegarn fra Hjelholt Uldspinderi
Kvalitet: En blanding af Gotlandsk Pelsuld og lækker blød Falklands-merino.
Strikkefasthed: 13 m x 18 p = 10 x 10 cm på p. 7.
Garn på foto: 2-trådet farveskiftegarn, farve 02
Da der er anvendt farveskiftegarn må man regne med, at alle nøgler ikke nødvendigvis er helt ens, eller at farveforløbet starter samme sted.
Strikke-kit indeholder garn og opskrift i den viste farve 02, Mørk Grå Mix.