Idun - Silke/Uld - Råhvid
Strikke-Kit
Idun er en klassisk mønsterstrikket sweater strikket i et klassisk design med flere fine detaljer. Den strikkes udelukkende i glat med kanter i rib. Det klassiske Færøsk-inspirerede mønster gentages gennem hele sweateren. Mønsteret er delt op i farver, som adskilles af ensfarvede striber i bundfarven. De ensfarvede striber går igen i raglansømmene og ned langs siden og undersiden af ærmet. Netop striberne og farve-variationen er med til at give Idun Sweater sit helt særlige udtryk. En fin lille detalje er også den helt fine kontraststribe, der ligge på alle opslånings og aflukningskanter. Idun strikkes nedefra og op. Der strikkes rundt. Først strikkes krop og ærmer og derefter samles det hele over bærestykket. til sidst strikkes forhøjet nakke og halskant. Sidst i opskriften er der vedlagt en oversigt over hele bærestykket, som beskriver indtagningerne, og giver et overblik. Idun strikkes i en tråd Wild & Soft fra Gepardgarn, som er den smukkeste og blødeste kombination af uld og silke.
Størrelser: S/M - L/XL
Overvidde: 102 cm - 110 cm
Ud over målene, er forskellen på de to størrelser, at der i den store størrelse er et andet ærmegab, der giver plads til mere skulder og barm.
Længde: 58 cm - 61 cm
Vejledende Pinde: Rundpind 80 cm og strømpepinde / ærmepinde:
p. 2,5 til ribkanter
p. 3 eller 3,5 til ensfarvede striber
p. 3,5 til mønsterstrik og øverste del af bærestykket
Strikkefasthed:
30 m x 31 p = 10 x 10 cm i mønsterstrik på p. 3,5
30 m = 10 cm i glatstrik på p. 3
Materialer:
200 g - 250 g Bundfarve, Wild & Soft fra Gepard Garn
100 g - 150 g Mønsterfarve, Wild & Soft fra Gepard Garn
50 g - 50 g Mønsterfarve, Wild & Soft fra Gepard Garn
50 g - 50 g Mønsterfarve, Wild & Soft fra Gepard Garn
Model på foto:
Størrelse L/XL
Bundfarve, Gepardgarn Wild & Soft fv. 101 Råhvid
Mønsterfarve, Gepardgarn Wild & Soft fv. 172 Tobak
Mønsterfarve, Gepardgarn Wild & Soft fv. 738 Andrik
Mønsterfarve, Gepardgarn Wild & Soft fv. 814 Lime
Garn-kvalitet:
Gepardgarn Wild & Soft: 60% Merinould + 40 % Silke
Sværhedsgrad: Øvet
Dette strikke-kit indeholder opskrift og garn i den viste farve.
Der findes mange flere farver og kombinationer end den viste. Ønsker du en anden farve, kan du notere det i kommentarfeltet ved bestilling. Kontakt mig endelig, hvis jeg skal hjælpe dig med at finde det helt rigtige garn til dit nye strikke-projekt.
Se garnet og farverne her:
Gepard Wild & Soft