Highlander
Strikke-Kit
Highlander er en klassisk sweater strikket i et klassisk design med flere fine detaljer. Sweateren har glatstrikket krop og ribstrikkede ærmer, som giver en mere rummelig krop og lidt tættere ærmer. Ned langs saddelskuldrene løber der en fletning, som fortsætter ned langs ærmerne. Ribmønsteret fra halsen danner en lille spids midt foran og den nederste ribkant danner på samme måde en spids i begge sidesømme. Highlander strikkes oppefra og ned. Der strikkes rundt. Først strikkes halsen og derefter bærestykket med skulder- og ærme-udtagninger. Sidst i opskriften er der vedlagt en oversigt over hele bærestykket, som beskriver udtagningerne, rapport for rapport. Efter bærestykket deles arbejdet i krop og ærmer, som strikkes færdige hver for sig.
Hele arbejdet strikkes i en tråd af hver kvalitet. Highlander er for den øvede strikker. Den er ikke svær at strikke, men der er flere step, der skal holdes styr på.
Størrelser: S - M - L - XL
Overvidde: 93 cm - 99 cm - 105 cm - 118 cm
Længde: 56 cm - 58 cm - 60 cm - 64 cm
Afstand mellem ærmer / skulder til skulder:
35 cm - 35 cm - 40 cm - 40 cm
Vejledende Pinde: Rundpind 3,5 på 60 og 80 cm. Strømpepinde 3,5 til ærmer.
Strikkefasthed: 25 m x 32 p = 10 x 10 cm i glatstrik på p. 3,5
Materialer:
250 g - 300 g - 350 g - 400 g My Fine Wool fra Gepard Garn
sammen med
100 g - 120 g - 140 g - 160 g ITO Sensai fra ITO Yarn
Garn på foto:
My Fine Wool, farve 108 Cafelatte
ITO Sensai, farve 335 Goat
Kvalitet:
My Fine Wool: 100% superfin Merinould
ITO Sensai: 40% Silke + 60% Mohair
Sværhedsgrad: Øvet
Dette strikke-kit indeholder opskrift og garn i den viste farve.
Der findes mange flere farver og kombinationer end den viste. Ønsker du en anden farve, kan du notere det i kommentarfeltet ved bestilling. Kontakt mig endelig, hvis jeg skal hjælpe dig med at finde det helt rigtige garn til dit nye strikke-projekt.
Se garnet og farverne her:
Gepard My Fine Wool
ITO Sensai