Lavendula
Strikke-kit
Lavendula er en dejlig tidløs sweater med et feminint snit omkring slidsen i siderne, der giver talje-virkning.
Den strikkes nedefra og op. Man starter med de 2 retstrikkede stykker forneden, hvorefter arbejdes samles, og der strikkes rundt over kroppens masker. Arbejdet deles ved ærmegab, og der strikkes frem og tilbage over ryg og forstykke. De lukkes af til halskant, og skuldersømmene strikkes sammen fra vrangsiden.
Der samles masker op til ærmer, som strikkes oppefra og ned, så længden kan tilpasses. Der strikkes ret-rille-kanter nederst på ærmer og på den dobbelte halskant.
Lavendula strikkes med minimal montering.
Størrelser: S - M - L - XL
Overvidde: 96 cm - 102 cm - 110 cm - 116 cm
Længde: 54 cm - 56 cm - 59 cm - 62 cm
Vejledende Pinde:
Rundpind og strømpe- eller ærmepinde 6
Rundpind 5 på 40 cm til halskant
Strikkefasthed: 14 m x 21 p = 10 x 10 cm i glatstrik på p. 6
Materialer:
Crazy Zauberball fra Schoppel Wolle
Kid Silk 5 fra Gepard Garn
Garn på foto:
Crazy Zauberball, farve 2355, Gardenparty
Kid Silk 5, farve 406, Råhvid
Sværhedsgrad: Let
Dette strikke-kit indeholder opskrift og garn i den viste farve.
Der findes mange flere farver og kombinationer end den viste. Ønsker du en anden farve, kan du notere det i kommentarfeltet ved bestilling. Kontakt mig endelig, hvis jeg skal hjælpe dig med at finde det helt rigtige garn til dit nye strikke-projekt.
Se garnet og farverne her:
Crazy Zauberball
Kid Silk 5