International Strikkedag
WWKIP - World Wide Knit In Public day
Lørdag d. 13. juni 2026
kl. 10-16
Lørdag d. 13. juni 2026 er det International Strikkedag.
Alle steder jorden rundt, strikker vi sammen denne dag.
Har du lyst til at deltage i International Strikkedag, har du mulighed for at strikke sammen med andre i butikken i Ledøje. Præcis som sidste år, dækker vi op i haven med haveborde og de stole vi har. Vi håber også på, at vi igen i år kan sætte et telt op, som kan skærme lidt af for solen og hvis der skulle komme et par dråber. Vil du være helt sikker på, at der er en stol til dig, kan du lægge en havestol i bagagerummet, inden du tager hjemmefra. Medbring også gerne frokost / madpakke.
Vi sælger kaffe, the, saft, og hjemmebag på dagen til meget rimelige priser.
Der vil desuden være masser af lækre garnkurve med rigtig gode tilbud, og alle tilmeldte deltagere får glæde af alle de gode tilbud - hele dagen.
Har du lyst til at dele nogle hyggelige timer i selskab med andre strikkeglade, så kom til International Strikkedag i butikken i Ledøje.
Grib din strikke-kurv og måske en strikkeveninde og tilmeld dig her.
Arrangementet er gratis, men af hensyn til planlægningen kræver det at der bookes en billet her.
Adresse:
Louise Harden
STRIK & DESIGN
Nybøllevej 14
Ledøje
2765 Smørum
Vi har nogle få p-pladser ved butikken (ca. 5 stk.) men det er muligt at holde ved plejehjemmet tæt ved, og gå det sidste stykke.
Medbring strikketøj og godt humør.
Jeg glæder mig til nogle hyggelige inspirerende timer og håber på godt vejr.
