Sailor Cardigan Mini
pdf download-opskrift på Dansk
Sailor Cardigan Mini er en enkel og tidløs cardigan til de mindste - en lille klassiker til garderoben. Den fine lille cardigan er designet med et enkelt og tidløst udtryk. En cardigan der er lige så fin over en kjole, som sammen med et par lækre bløde bukser. Sailor Cardigan Mini strikkes oppefra og ned i ét stykke, så både kanter, knap-stolper og knaphuller strikkes undervejs samtidig med, at kroppen strikkes. Der strikkes raglan-udtagninger, som giver en fin og enkel konstruktion uden montering af ærmer. Der strikkes således frem og tilbage på en rundpind. Cardiganen har en klassisk knaplukning foran, hvor knapstolperne strikkes undervejs.
Sailor Cardigan Mini er monteringsfri.
Størrelser
0-3 (3-6) 6-9 (9-12) 12-18 (18-24) mdr.
Mål
Overvidde: 45 (49) 53 (55) 59 (60) cm
Længde: 24 (26) 29 (32) 34 (35)
Størrelses-guide
Størrelserne 0-3 (3-6) 6-9 (9-12) 12-18 (18-24) mdr. svarer til et brystmål på barnet på ca. 42 (45) 47 (49) 50 (53) cm. Det færdige mål på Sailor Cardigan Mini er 45 (49) 53 (55) 59 (60) cm, som svarer til et bevægelsesrum på ca. 3-9 cm. Da børn vokser meget forskelligt, er det vigtigt, at tilpasse længden på cardiganen til det enkelte barn.
Strikkefasthed
28 m x 36 p = 10 x 10 cm i glatstrik på p. 3 mm
Vejledende pinde
Rundpind 2,5 og 3 mm / 60 cm
Strømpepinde 2,5 og 3 mm til ærmer
Materialer
Garn:
Pascuali, Balayage (50 g / 175 m): (100 g / 420 m): 100 (150) 150-200 (200) 200 (250) g
Knapper:
Ø 12 mm: 5 (5) 5 (5) 6 (6) stk.
Garnalternativ
Gepard Garn, Cotton Wool 3 (50 g / 230 m)
eller
Gepard Garn, Wild & Soft (50 g / 240 m)
eller
Gepard Garn, My Fine Wool (50 g / 233 m)
Sværhedsgrad
Let øvet
Garn på foto:
Grå model: Pascuali, Balayage, farve 617 Ishinka
Blå model: Gepard Garn, Wild & Soft, farve 746 Jeans
Råhvid model: Gepard Garn, Cotton Wool 3, farve 101 Råhvid
Se og bestil garnet her:
Balayage
Wild & Soft
Cotton Wool 3
Dette er en digital opskrift, som bliver sendt til din e-mail.