Mathilde Babytæppe - Merino Edition
pdf download-opskrift på Dansk
Mathilde Babytæppe - Merino Edition er et kvadratisk tæppe. Det er strikket med en tråd af det lækre, super bløde merino uldgarn: My Wool. Når My Wool strikkes på p. 4 mm, får det færdige strik et blødt og lækkert fald, og den fine hæklede kant giver tæppet et let og luftigt udtryk og en perfekt afslutning. Først strikkes selve tæppet i ét stykke, frem og tilbage på en rundpind. Det strikkede stykke består udelukkende af ret- og vrangmasker, og der strikkes mønster efter beskrivelse eller diagram. Selve mønsteret er simpelt, og tæppet kan derfor nemt strikkes større - husk at beregne mere garn. Når tæppet er strikket, hækles der en bort hele vejen rundt, først en omgang stangmasker og derefter en muslingebort.
Mathilde Babytæppe ser ens ud på begge sider, og det har derfor ingen betydning, hvilken side der er synlig. Mathilde Babytæppe er monteringsfrit.
Størrelser:
One Size / Kvadratisk tæppe
Tæppets færdige mål:
Uden hæklet blonde: 57 x 57 cm før vask / 62 x 62 cm efter vask
Med hæklet blonde: 64 x 64 cm før vask / 69 x 69 cm efter vask
Materialer:
Gepard Garn, My Wool (50 g / 125 m): 250 g - der strikkes med 1 tråd
Gepard Garn, Kid Seta (25 g / 210 m): 25 g - der hækles med 2 tråde
Vejledende pinde:
Rundpind 4 mm / 80 cm
Hæklenål 3,5 mm
Strikkefasthed:
23 m x 30 p på p 4 mm i mønster = 10 x 10 cm, før vask
Sværhedsgrad:
Strik: Let
Hækling: Let øvet
Garn på foto:
Gepard Garn, My Wool, 103 Beige
Gepard Garn, Kid Seta, fv. 405 Beige
Se garnet og farverne her:
My Wool
Kid Seta