Lace Socks
pdf download-opskrift på Dansk
Lace Socks strikkes rundt på strømpepinde. Der startes med flæsen øverst på skaftet, og strikkes ned mod tåen. Efter flæsen strikkes skaftet rundt i mønster. Mønsteret fortsætter ned over vristen. Der strikkes kilehæl, og foden strikkes med mønster på oversiden og glat på undersiden. Prøv sokken på, før der til sidst sluttes af med indtagninger til tå. Den flotte flæsekant i starten af skaftet og retmasken langs hælen giver Lace Socks en flot finish.
Opskriften er skrevet meget udførligt.
Størrelser: 37-38-39-40-41
Størrelsesguide:
Lace Socks strikkes i størrelserne 37 til 41. Masketallet i sokkernes omkreds er den samme, men længden varieres for at tilpasse størrelsen. Størrelser under 37 og over 41 er udeladt, da mønsterrapporten ikke tillader det. Man kan selv lege med at ændre masketallet, hvis man ønsker en smallere eller bredere størrelse. Prøv altid sokken på, inden der strikkes tå.
Garn:
Froehlich Blauband (50 g / 210 m): 100 g til alle størrelser.
Vejledende pinde:
Strømpepinde 2,5 eller 3 mm
Bemærk, at du muligvis kan nøjes med 1 nøgle (50 g garn) til den mindste størrelse. 2 nøgler passer til alle størrelser.
Strikkefasthed:
28 masker x 40 pinde i glatstrik på pind 2,5 eller 3 mm = 10 x 10 cm i glatstrik
Kvalitet:
Froehlich: 80% Uld + 20% Polyamid
Sværhedsgrad: Over Middel
Garn på foto:
Froehlich fv. 02
Se garnet og farverne her:
Froehlich