Stardust Sweater
pdf download-opskrift på Dansk
Stardust Sweater er en let oversize sweater med rund hals og tilsatte ærmer.
Der strikkes ombukket halskant med 2 tråde silkmohair. Bærestykket er ribstrikket med skrå skulderkonstruktion og drop shoulder effekt.
Selve kroppen strikkes i et stjernemønster, hvor man skifter mellemm to garnkvaliteter. Der samles masker op og strikkes ærmer oppefra og ned.
Kanterne strikkes i ribmønster, og der lukkes af med Italiensk aflukning.
Bærestykket der lægger sig blødt om skuldrene og den løse krop gør, at Stardust Sweater klæder alle kropstyper. Der strikkes oppefra og ned, så det er muligt at prøve modellen undervejs, og tilpasse længderne.
Der er ingen montering.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL)
Overvidde: 108 cm (114 cm) 120 cm (126 cm) 132 cm (138 cm) 146 cm (152 cm)
Længde: 50 cm (52 cm) 54 cm (55 cm) 56 cm (58 cm) 61 cm (62 cm)
Materialer:
200 g (300 g) 300 g (300 g) 3-400 g (400 g) 400 g (400 g) LITLG, Merino Singles fra Life in the Long Grass (100 g / 366 m)
sammen med
100 g (100 g) 100 g (125 g) 125-150 g (150 g) 175 g (175 g) Kid Seta eller Kid Seta Tweed fra Gepard Garn (25 g / 210 m)
Vejledende pinde:
Rundpind 3 mm på 40 cm til halskant
Rundpind 3 mm på 80 cm til ribkant
Strømpepinde 3 mm til ærmekanter
Rundpind 3,5 mm på 40 cm og 80 cm til bærestykke
Rundpind 4,5 mm på 80 cm eller 100 cm til krop
Rundpind 4,5 mm på 40 cm til ærmer
Strikkefasthed:
27 m x 40 p = 10 x 10 cm på p. 4,5 mm i Stjernemønster strikket med skiftevis LITLG og Kid Seta
27 m x 36 p = 10 x 10 cm på p. 3,5 mm i Ribmønster (1r, 3vr) strikket med Litlg
Sværhedsgrad: Ret Øvet
Garn på foto:
LITLG / Merino Singles, farve Rosegold
Gepard Garn / Kid Seta, farve 413 Sart Rosa
Se garnet og farverne her:
LITLG, Merino Singles
Kid Seta