Waterlily Cardigan
Opskrift til strikke-kit
En helt klassisk cardigan med rundt bærestykke, og så alligevel med et helt særligt smukt udtryk. Waterlily strikkes oppefra og ned. I denne model er der arbejdet med venderækker på ryggen for at give trøjen en mere let og klædelig linje opad. Venderækkerne gør også, at cardiganen lægger sig smukt og fladt til nakken uden at bryde det smukke mønster med trækkemaskerne i mohair. Trækkemaskerne giver et blomstrende viftemønster, der naturligt har givet trøjen navnet Waterlily - eller Åkande. Kanterne strikkes i et særligt markeret ribmønster, som danner sammenhæng mellem øverste og nederste kant samt forkanterne.
Waterlily strikkes i Pura Lana, som er en skøn blanding af uld og alpaca, og som er vist som eksempler på billederne. Det fine Waterlily mønster strikkes med 1 enkelt nøgle Kid Seta. Gå selv på opdagelse i de lækre farver og vælg din helt egen smukke og personlige kombination.
Opskriften findes desuden i Laine Magazine No. 8.
Opskriften er en trykt opskrift, som kun sælges sammen med garnet.
Læg opskriften i kurv.
Gå ind på linket nederst på denne side.
Se garnet, vælg farve og læg ønsket mængde garn i kurv.
Størrelser
S (M) L (XL)
Brystvidde: 90 cm (94 cm) 102 cm (113 cm)
Længde, krop: 52 cm (54 cm) 56 cm (58 cm)
Omkreds, overarm: 31 cm (33 cm) 35 cm (37 cm)
Vejledende Pinde:
Rundpind 3.5 og 4 mm på 60 eller 80 cm.
Strømpepinde eller ærmepinde 4 mm.
Hæklenål 3 eller 3.5 mm til Waterlily-mønstret.
Garnforbrug:
8 (9) 10 (11) ngl. Pura Lana fra Gepard Garn
1 ngl. Kid Seta fra Gepard Garn
Strikkefasthed
20 m x 27 p = 10 x 10 cm på p. 4 mm med bundfarve i omvendt glatstrik efter presning.
16 m x 27 p = 10 x 10 cm på p. 4 mm i Waterlily-mønster efter presning.
Pindestørrelse er altid vejledende. Hvis din strikkefasthed ikke passer, skift da til større eller mindre pinde.
Garn på foto:
Petrol: Vælg Pura Lana fv. 716 + Kid Seta fv. 812
Rosa: Vælg Pura Lana fv. 417 + Kid Seta fv. 610
Grå: Vælg Pura Lana fv. 520 + Kid Seta Tweed fv. 510
Håndvaskes med uldvaskemiddel, bør ligge-tørre.
Opskriften er en fysisk opskrift, som tilsendes sammen med garnet.
Se og bestil garnet under:
Gepard Pura Lana
Gepard Kid Seta