Mathilde Baby Tæppe
Merino-Mohair Edition
Strikke-Kit
Mathilde Baby Tæppe - Merino-Mohair Edition er et kvadratisk babytæppe. Det bløde merinotæppe falder blødt og lækkert, og den lette kant i Silk-Mohair giver tæppet en fin afslutning. Tæppet er bygget op af to etaper: en strikket del, og en hæklet del. Der startes med den strikkede del, som består af et simpelt mønster i ret- og vrangfelter, som strikkes frem og tilbage på rundpind. Til sidst hækles en flæsekant, som rammer tæppet ind. Den hæklede kant giver tæppet et fint og let udtryk.
Mathilde Baby Tæppe er praktisk og lunt, og den kvadratiske facon gør, at det er nemt at bruge som svøb, og kan samtidig bruges over dynen i barnevognen eller i sengen.
Mathilde Baby Tæppe er strikket i My Wool, som er den lækreste blødeste merino, helt perfekt til baby.
Der er ingen montering.
Størrelse:
Mål uden blonde: 57 cm x 57 cm før vask / 62 cm x 62 cm efter vask
Mål med blonde: 64 cm x 64 cm før vask / 69 cm x 69 cm efter vask
Vejledende Pinde:
Rundpind 4 mm på 80 cm og hæklenål 3,5 til kant.
Strikkefasthed:
23 m x 30 p = 10 x 10 cm i mønster på p. 4 mm, før vask
Materialer:
250 g My Wool (50 g / 125 m) fra Gepard Garn
25 g Kid Seta (25 g / 210 m) fra Gepard Garn
Model på foto:
Beige tæppe:
My Wool, farve 103
Kid Seta, farve 103
Garn-kvalitet:
Gepard Garn, My Wool: 100% super blød Merinould
Gepard Garn, Kid Seta: 70% Mohair, 30% Silke
Sværhedsgrad: Strik: Let / Hækling: Let til Øvet
Dette strikke-kit indeholder opskrift og garn i den Beige farve 103
Der findes mange flere farver end de viste. Ønsker du en anden farve, kan du notere det i kommentarfeltet ved bestilling. Kontakt mig endelig, hvis jeg skal hjælpe dig med at finde det helt rigtige garn til dit nye strikke-projekt.
Se garnet og farverne her:
Gepard Garn, My Wool
Gepard Garn, Kid Seta