Lace Socks
Strikke-Kit
Lace Socks strikkes fra skaftet og ned mod tåen. Sokkerne starter med en lille flæsekant øverst på skaftet. Herefter strikkes der hulmønster med snoninger over skaftet og fodens overside. Undersiden og tåen strikkes glat. Lace Socks strikkes med kilehæl, som giver en rigtig god pasform. Garnet er et kvalitets strømpegarn, der fremhæver mønsteret på smukkeste vis, og holder faconen i brug. Et par virkelig fine sokker.
Opskriften er skrevet meget udførligt.
Størrelsesguide:
Lace Socks strikkes i størrelserne 37 til 41. Masketallet i sokkernes omkreds er den samme, men længden varieres for at tilpasse størrelsen. Størrelser under 37 og over 41 er udeladt, da mønsterrapporten ikke tillader det, men man kan selv lege med at ændre masketallet, hvis man ønsker en smallere eller bredere størrelse.
Størrelse: 37-38-39-40-41
Strikkefasthed: 28 masker x 40 pinde i glatstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Strømpepinde 3 mm (eller en 3 mm rundpind 80 cm, hvis du strikker med Magic Loop-teknik)
Materialer: 2 nøgler Froehlich Blauband til alle størrelser.
Bemærk, at du muligvis kan nøjes med 1 nøgle (50 g garn) til den mindste størrelse. 2 nøgler passer til alle størrelser.
Garn på foto:
Froehlich fv. 02 Lys Grå
Kvalitet:
Froehlich: 80% Uld + 20% Polyamid
Sværhedsgrad: Lidt Over Middel
Dette strikke-kit indeholder opskrift og garn i den Lyse Grå farve 02.
Der findes mange flere farver end den viste. Ønsker du en anden farve, kan du notere det i kommentarfeltet ved bestilling. Kontakt mig endelig, hvis jeg skal hjælpe dig med at finde det helt rigtige garn til dit nye strikke-projekt.
Se garnet og farverne her:
Froehlich