Laine Magazine no. 25
STILLNESS
Laines Magazine No. 25 som er sommer-udgaven for 2025 hedder Stillness. I denne smukke udgave tages du med ud til en gammel hytte ved en sø. Søen ligger i en skov, og er omgivet af birke- og fyrretræer. Billederne i magazinet indfanger den finske sommers stille skønhed og sindsro.
Laine Magazine No. 25 indeholder 12 strikkeopskrifter på lette og afslappede sommermodeller - både tøj og tilbehør - som er perfekt til de varme måneder. I opskrifterne er der anvendt forskellige sommergarner, som er velegnet til sæsonen. Der er anvendt flere spændende tekniker og teksturer.
Magasinet indeholder:
12 strikkeopskrifter: 2 sweatre, 3 cardigans, 3 t-shirts og toppe, 3 sjaler og 1 par sokker.
Et interview med den britiske strikker Milli Abrams, som skal ro over Atlanten for at samle penge ind til velgørenhed.
En artikel om Stéphanie Schiffgens, en hyrdinde fra Oregon som opdrætter gotlænderfår i USA.
Jeanette Sloans klumme Fibre Talk, hvor hun i dette nummer møder Louis Boria (@brooklynboyknits), en strikkedesigner, lærer og aktivist fra New York.
Tips fra en ekspert om hvordan du kan tage bedre billeder af dit strik.
Where I Knit: denne gang om finske Tiina Lehtonen, som strikker i sin kolonihave
Denne udgave af Laine Magazine indeholder opskrifter designet af: Audrey Borrego, Antonio Jesús Castillo Urquízar, Lindsey Fowler, Sus Gepard, Maria Gomes, Kaori Katsurada, Linda Lencovic, Lotta H Löthgren, Marina Storm, Maaike van Geijn, Imke von Nathusius og Marie-Ève Wedge.
Sprog: Engelsk
Sider: 148
Udgivelsesdato: 16. maj 2025
Laine Magazine er udkommet siden 2016.
Laine Magazine indeholder mønstre fra førende strikdesignere, indsigtsfulde historier fra fibrenes verden, interviews, sæsonbestemte mad-opskrifter og stærk, visuel historiefortælling.
Laine Magazine udkommer nu fire gange om året i marts, maj, september og december.