Louise Harden - Handdyed    
        

Håndfarvet garn, farvet på de originale italienske kvalitetsgarner fra Gepard.

HÅNDFARVET MED SJÆL
Alt garn er omhyggeligt farvet i små portioner i mit lille farveri. Al farve er lagt på i hånden, og hvert enkelt fed garn er nænsomt behandlet til det hænger til salg, både i min fysiske butik og her på siden. Hver gang jeg håndfarver, har jeg nøje udvalgt mine farver og kombinationer. Jeg farver altid med stor omhu; og kun når jeg kan lægge tid, ro og sjæl i processen.

Garnerne jeg farver på er:
30% silke, 70% mohair
50% alpacca, 50% uld
40% silke, 60% merino

 
 

GARN AF HØJESTE KVALITET
Alle kvaliteter er produceret med fokus på dyrevelfærd. Dyr der bliver behandlet godt giver god uld, og jo sundere uldfibre, jo bedre garn. Der er således styr på de gårde, der for eksempel har geder, som leverer mohair til spinderiet i Italien. Al uld er mulesingfri. Fibrene forarbejdes på et italiensk familie-spinderi, der har traditioner så langt tilbage, at de er blandt de førende i Italien. Derfor er de garner jeg farver på, udvalgte garner af højeste kvalitet, og det er dermed garner, jeg kan stå inde for.

FÅ DET BEDSTE UD AF DIT HÅNDFARVEDE GARN
Skal man strikke af håndfarvet garn, anbefaler jeg, at man køber alt det garn man skal bruge til sit projekt på én gang, så man er sikker på at have garn nok fra samme indfarvning.
Selv om der oftest farves i små portioner, er det ikke sikkert at alle fed garn tager helt ens imod farve. Det kan derfor være en god idé, hvis man ønsker et mere ensartet udseende, at strikke med 2 garnnøgler på samme tid. Man strikker således enten en omgang med hvert nøgle eller to pinde med hvert nøgle. Alternativt kan man med samme teknik lave en blød overgang, når der skiftes til et nyt nøgle.
Garnerne er farvet med syrefarver, som blot betyder, at lidt syre i farvevandet får farven til at binde på garnet. Garnet er altid vasket efter farvning. Det anbefales at håndvaske sit strik. Brug altid sæbe beregnet til uld/silke og lad arbejdet liggetørre. På den måde bevares dit strikkede arbejde bedst, og holder sig pænt længe.


HÅNDFARVET GARN ER UNIKA
Håndstrik af håndfarvet garn bærer på historier fra dem der har skabt det, fra de mange gange det har været igennem et par hænder der har klippet, spundet, dyppet, farvet, vasket, tørret og strikket. På den måde skaber vi noget, der fortæller en historie om den vi er.
I min forretning har jeg fokus på kun at tilbyde noget af det lækreste garn og tilbehør der findes på markedet. Med Louise Harden - Handdyed ønsker jeg at tilbyde noget helt særligt - en forkælelse man under sig selv, hvis man ønsker at strikke noget i særklasse... og som med alt andet lækkert garn: Et stykke strik, skabt af mange timers hygge og strikkeglæde :)

                                       
Garnet er:
- Håndfarvet
- Produceret med fokus på dyrevelfærd      
- Mulesingfri 
- Farvet på de originale italienske
  kvalitetsgarner fra Gepard


Materialer:
- 30% silke, 70% mohair
- 50% alpacca, 50% uld
- 40% silke, 60% merino